For at støtte Lime og Ådalens lokalsamfund bedst muligt, har Lime Beboerforening vedtaget at det nu på hverdage (mandag til torsdag) vil være gratis at låne lille sal til møder, brætspil, strikkeklub, lektiecafé, Guitar Hero turnering eller hvad fantasien kan byde ind med.
Lille Sal er netop istandsat med nye borde, højtalere og HD projektor så mulighederne for aktiviteter er mange.
Det vil være muligt at låne Lille Sal på alle tidspunkter af dagen så frem der ikke er andre overlappende reservationer.
Tilbudet gælder erhvervsliv, foreninger, private eller hvilke andre konstellationer af personer fra lokalområdet som ønsker at låne lokalet.
For at låne lokalet skal man blot kontakte beboerforeningen på booking@limeby.dk, hvorefter vi kan aftale udlevering af nøgle.