Mandag den 24.2 indkaldes til den årlige generalforsamling i Lime Beboerforening.
Klokken 18 inviterer beboerforeningen alle interesserede på fællesspisning, drikkevarer kan købes til maden.
Generalforsamlingen starter kl. 19.30 og der serveres kaffe, te og måske en kage undervejs.
Har du forslag, der skal behandles på generalforsamlingen, skal de være bestyrelsen i hænde senest søndag den 16.2.
Drømmer du om at deltage i bestyrelsesarbejdet, hører vi også meget gerne fra dig, da bestyrelsen har været underbemandet de sidste 2 år og vi må erkende, at dette fortsat ikke er holdbart i længden.
Skriv til bestyrelse@limeby.dk
Vi glæder os til at se jer til en hyggelig aften med fokus på vores allesammens beboerforening.
Med venlig hilsen Bestyrelsen