Ro til Tro
Onsdag den 21.oktober 2015 kl.19
i Hvilsager kirke
Der er gudstjeneste i kirken hver søndag. Men der kan også være brug for en halv times ro og stilhed i kirkerummet til fordybelse og tro midt i hverdagen, ikke mindst i en tid, hvor alt går hurtigt.
Der er netop en særlig befrielse ved kirkerummet, hvor murene er tykke, traditionen og historien og troen er nærværende, og vi har sluppet alle de daglige gøremål, og ingen for en gangs skyld skal noget med os.
”Ro til Tro” er overskriften på ’stillegudstjenesten’ i Hvilsager kirke. Her er det et salmevers og et enkelt bibelord og så ellers de levende lys og gudstjenesterummets egen stille fortælling, der fylder deltagerne til at gå styrket ud i dagligdagen igen.
Hvilsager og Lime menighedsråd har planlagt to af den slags gudstjenester i vinterens løb.
Hermed en opfordring til jer om at nyde en halv times særlig ro på en onsdag aften.
