Sæt x i kalenderen den 23. september 2017
Fællesspisning og live musik i forsamlingshuset.
Tilmelding starter den 28.8.2017
Fredag den 23.6 er der traditionen tro fællesspisning og bål i grusgraven i anledning af
Skt. Hans aften.
Vi mødes kl 18 og bålet tændes 19.30
Menuen er som altid, pulled pork burgere, pølser m. brød, kage, øl, vand, kaffe og the til rimelige priser.
Vi glæder os til at se jer til en hyggelig aften.
Med venlig hilsen
Beboerforeningens bestyrelse
Vi vil meget gerne se nogle flere mennesker til foredraget med Fabian Petersen på søndag og har besluttet, at der er fri adgang. Af hensyn til kagebagning og kaffebrygning, vil vi stadig gerne have en tilmelding fra jer.
Tilmelding her: tilmelding@limeby.dk
Vel mødt, vi håber, at flere kan lokkes med til et spændende foredrag.
Med venlig hilsen
Beboerforeningen

Dato: d. 21. maj 2017, kl. 14.00 – 16.00
Dørene åbner 30 min før
Om foredraget: Natten til d. 12. november 2001 blev en livsændrende og skelsættende dag for Fabian Petersen. Dagen der sluttede som for de fleste, endte med at vende op og ned på Fabians liv, da et voldsomt overfald endte i et mordforsøg og sendte ham 5 døgn i koma. Overfaldet var af så voldsom karakter, at man kan undre sig over hvordan det var muligt at overleve og resulterede også i, at Fabian måtte starte forfra med stort set alt.
Kom og hør foredraget hvor Fabian Petersen fortæller om oplevelsen – men mere vigtigt, fortæller om hvordan han fandt vejen tilbage til livet, ved hjælp af beslutsomhed, positive tanker og den åndelige verden. Alt sammen til trods for PTSD, stress og store hukommelses problemer.
Om Fabian Petersen: Fabian er 42 år og er uddannet coach inden for personlig udvikling med speciale i kognitive adfærdsmønstre. Sideløbende er han også film- og musikproducer i studiet aWhatAboutP Production. Fabian har siden oplevelsen brugt sit liv på at hjælpe og støtte mennesker i, at se det positive i hverdagen uanset hvor man er i sit liv.
Entre: kr. 50,-
…og der serveres kaffe, te og kage undervejs.
Tilmelding på: tilmelding@limeby.dk
Sogneaften i Lime forsamlingshus onsdag den 22. marts 2017 kl. 19.30
Onsdag den 22. marts 2017 kl. 19.30 kommer Elsa og Kaj Hitz, og fortæller om deres tur til Polen i Kaj´s ombyggede veteranlastbil.
Alle er velkomne, arrangementet er gratis, dog vil der blive opkrævet lidt betaling for kaffen
Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i Lime beboerforening mandag den 27/3-2017 kl 19 i forsamlingshuset.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Beboerforeningens undergruppe “Dig, mig og Ådalen”, som arbejder med et projekt på området ved Dagli Brugsen Lime, ønsker at oprette kassekredit i
Søby Sparekasse på det beløb, der er fondsmidler til.
Vel mødt, Bestyrelsen
Sidste lørdag i marts, den 25.3, er det igen tid til den årlige pigefrokost i Lime Forsamlingshus, festlighederne starter kl. 18.
Den endelige menu er endnu ikke fastlagt, men vi tænker tapas og kølige drinks, nærmere detaljer følger.
Har du et godt indslag til aftenens underholdning, er det meget velkomment.
Tilmelding på: tilmelding@limeby.dk
Mandag 6 marts afholder Lime Beboerforening i samarbejde med TrygFonden et 2 timers hjertestarterkursus i Lime Forsamlingshus. Kurset er gratis for alle og henvender sig, både til dem der har været med på de tidligere kurser og skal have den årlige opfriskning, men også til dig, der skal lære det fra bunden.
Der afholdes 2 kurser mandag 6/3 og der er mulighed for, at deltage fra kl 14-16 eller fra 16-18
Tilmelding til tilmelding@limeby.dk
Herrefrokosten nærmer sig og af hensyn til diverse indkøb, har vi brug for din tilmelding senest tirsdag den 21.2.
mvh beboerforeningen
Tilmelding på tilmelding@limeby.dk
Så er det igen blevet tid til flæsk og fuldemandssnak for alle mænd i alle aldre i Ådalen!
Lørdag d. 25. februar kl. 18 åbner vi dørene.
Prisen er 175 kr, hvilket inkluderer
Du er meget velkommen til at medbringe en god leg eller et underholdende indslag.
Det er muligt at betale med MobilePay og kontanter.
Tilmelding på tilmelding@limeby.dk.